| Herr Sinklar drog over salten hav,
|
| til Norge hans kurs monne stande;
|
| blant Gudbrands klipper han fant sin grav,
|
| der vanked så blodig en pande.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede
|
| Ved Romsdals kyster han styred i land,
|
| erklærete sig for en fjende;
|
| hannem fulgte efter fjortenhundrede mand
|
| som alle havde vondt i sinde.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede
|
| De skændte og brændte, hvor de kom frem,
|
| all folkeret monne de krænke,
|
| oldingens avmagt rørte ei dem,
|
| de spotted den grædende enke.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede
|
| Soldaten er ude på Kongens Tog,
|
| Vi selv må Landet forsvare;
|
| Forbandet være det niddingsdrog
|
| Som nu sit Blod vil spare.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede
|
| De bønder af Våge, Lesje og Lom
|
| med skarpe økser på nakke,
|
| i Bredebøjg tilsammen kom
|
| med skotten så ville de snakke.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede
|
| Tæt under lide der løber en Sti
|
| som man monne Kringen kalde,
|
| Lågen skynder sig der forbi,
|
| i den skal fienden falde.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede
|
| Med døde kropper blev Kringen strødd,
|
| de ravner fikk nok at æde;
|
| det ungdoms blod, som her udflød,
|
| de skotske piger begræde.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede
|
| End kneiser en Støtte på samme Sted,
|
| som Norges Uvenner monne true.
|
| Ve hver en Nordmand, som ei bliver hed,
|
| så tidt hans Øjne den skue.
|
| — Vel opp før dag, de kommer vel over den hede |