| Hvis vi ku' bytte plads | 
| Bar' for en enkelt nat | 
| Ku' jeg pis' mig selv i søvn' af ren glæde | 
| Og ikk' at vid', hvordan verden er sammensat | 
| Du si’r, det' lettere at gå | 
| I mine end i dine | 
| Men det' bare sko, din fucking nar | 
| Det, vi var, danser mellem de døde blade | 
| Foran opgangen med ekspresvejen, op ad trapperne til tredje | 
| Hvor de klipper pusterum for halvtreds ud af en hundredgrams plade | 
| Og dig, mand, du sku' ha' dig nogle flade | 
| Så du ka' husk', hvor du kommer fra | 
| Det' muligt, de hylder dig for at være mønsterbryder | 
| I min' øjn' er du klasseforræder | 
| Og der har altid været varmt på blokken | 
| Men for dig er det steget et par grader | 
| Jeg håber, det' alle pengene værd, at du nu sidder der isoleret | 
| Uden nogen af de gamle drenge, du ka' bræk' brød med | 
| Jeg ved, du prøver at få det til at se cool ud at være enspænder | 
| Men, din bums, det' du ogs' nødt til | 
| For du' blevet alt det, du sagde, vi ikk' ville | 
| En fucking pacifist, der tror, det kræver mod at leve fejt | 
| Det' intet under, jeg jagted' en tidlig død | 
| Når alternativet var, at jeg sku' vokse op og bli' mig | 
| Hvis vi ku' bytte plads | 
| Bar' for en enkelt nat | 
| Ku' jeg pis' mig selv i søvn' af ren glæde | 
| Og ikk' at vid', hvordan verden er sammensat | 
| Du si’r, det' lettere at gå | 
| I mine end i dine | 
| Men det' bare sko, din fucking nar | 
| Problemet med at flyt' sig i livet er | 
| Ikk' al', man gern' vil ha' med, de har pakket | 
| Og du sidder så fast i at råb' om et bedre liv | 
| At det lort med garanti kun bli’r ved snakken, men | 
| Jeg nægter tro, du' så dum | 
| Når du romantiser' det bedste, din' forældre ku' gi' dig som slum | 
| Ja, uden pis, mand, det' det sam' som at skide på dit eget hjem | 
| Når du fremstiller dig selv som socialklasse fem | 
| Jeg' lokalpatriot og villig til at gå i graven | 
| For et lille styk' boligblok, der ikk' står i dit navn | 
| Og du' arbejderklasse, men uden arbejdsdisciplin | 
| Og flokdyr æder rester, så du' sulten hele tiden | 
| Med et Rolex på hver arm, en ho i hver en havn | 
| Og et fucking likviditetsproblem en gang om ugen | 
| Mens facetslebet italiensk sten lyser vores søns øjne op | 
| Når vi æder kaviar i spisestuen | 
| Hvis vi ku' bytte plads | 
| Bar' for en enkelt nat | 
| Ku' jeg pis' mig selv i søvn' af ren glæde | 
| Og ikk' at vid', hvordan verden er sammensat | 
| Du si’r, det' lettere at gå | 
| I mine end i dine | 
| Men det' bare sko, din fucking nar | 
| Jeg sværger ved alt, jeg har kært | 
| Jeg aldrig ka' fortryd' noget, der formed' min tilværelse | 
| Så fuck deres sjove rapnavn' og aka’s | 
| Alt, jeg prøver være, er en smule sandfærdig | 
| Der' ingen diskussion om imitation | 
| Ikk' noget overdrevet, det her det' kunsten at leve | 
| Så de ka' men', hva' de vil, mens de brækker deres skuldre | 
| Når de vægter og vejer et hvert ord, jeg har skrevet | 
| Siden jeg sagde: «Farmor, jeg' begyndt at rap'» | 
| Hun sagde: «Hva' det for noget pjat? | 
| Hvordan har du så tænkt at betal' husleje? | 
| Men hvis du endelig gør, bør du brug' din' initialer | 
| Ligesom din' onkler og far før dig» | 
| Jeg' Susans søn, Dermots dreng | 
| Vokset op i et Århus, der' kulturelt beriget | 
| Hvor det' tradition, man ta’r sin førstefødtes navn | 
| Så jeg underskriver alting Abu Constantin |