| Jeg si’r dig, desværre, min elskede, det' sandt | 
| Vi går gennem livet uden kapacitet til at elske hinanden | 
| Vi blæser mil' efter mil', for pigerne vil ha' det vildt | 
| Plus en mand, der har råd til det | 
| Og det sam' beløb ku' ha' fået min mor til at smil', mens hun græder | 
| Men vi fortsætter uden at gør' noget ved det | 
| For hey, hva' er det, man si’r? | 
| Kun Gud ka' døm' mig | 
| Mig og min bastardiseret moral | 
| Vi' velartikulered' kældermennesker | 
| Der gør alt for ikk' at anerkende, vi har brug for | 
| Ny religion | 
| (Ah-ah, ah-ah, amen) | 
| (Ah-ah, ah-ah, amen) | 
| Ny religion | 
| (Ah-ah, ah-ah, amen) | 
| Nu prædiker de luder' igen om deres gadehjørn' | 
| Hvid' dreng' i deres, der leger, de' gadebørn | 
| Mærk sanger, der ikk' er deres egne | 
| Og lortet matcher pentagrammet på din sweatshirt | 
| Det' din nye religion | 
| For symbolikken den sælger som bare fanden | 
| Men du tror hverken fra eller til, så amen | 
| Ja, du approprier' machismo, det' så fabrikeret | 
| Men du vil så gern' være spændende | 
| Ny religion | 
| Vi' en nation, der ikk' har nogen | 
| Her bli’r det kun til taler om kalk, kirker og lidt armod | 
| Som Pascal, der indgår et væddemål | 
| Vi dækker os ind som kujoner for ikk' at sku' tab' noget | 
| Så jeg tæller hyklere, har min' øjn' åbn' | 
| Tiden er passé, hvor jeg holdt' kæft, når jeg så dem | 
| Fuck at gi' det vider' til mit afkom | 
| Men dem, der råber højst i vores samfund, de' bange for | 
| Ny religion | 
| (Ah-ah, ah-ah, amen) | 
| (Ah-ah, ah-ah, amen) | 
| Ny religion | 
| (Ah-ah, ah-ah, amen) | 
| In nomine patris, et filii et spiritus sancti (Amen) | 
| A-ozu billahi mena shaitaan Arrajeem (Amen) | 
| Forlader vor skyld, som os, vi forlader vores skyldnere (Amen) | 
| Hvordan er det i grunden, vi lever vores liv? | 
| Det' vi da ikke sådan i stand til | 
| at svare på. | 
| Nå, men er vi ikke det, hva' er det så i grunden, vi gør? | 
| Man ka' næsten sige, at det' uhyggeligt. | 
| Uhyggeligt, fordi mennesker i dag | 
| stiller sig an, som om de sku' være så kloge så kloge, og så tænker de ikke | 
| engang over deres eget liv, og er man da så særlig klog? |