| Åh mennesker mennesker dog
|
| Små besynderlige sølle skrog
|
| Over vor forstand, over vor behov
|
| Altid ude på rov
|
| Enhver mand er sin egen lykkes smed
|
| Men også en del af denne mærkelige menneskelighed
|
| Selvfede menneskeligehed
|
| Liderlige elendighed
|
| Grusomme grådighed
|
| Og det blir ved
|
| Ja det blir ved og ved
|
| Vi fortsætter gør vi
|
| Men ingen ved besked
|
| For lige pludselig dør vi
|
| Det først for sent, hvis de bedste ikke går for drømmen
|
| Din vilje var som vilde heste, du ku vende strømmen
|
| Og sætte bølgerne i gang der stadig buldrer stærkere
|
| Og tænde op i ildebrænd med ægte kunstværker
|
| Der lader tandmærker blive i kultur-kanonen
|
| Som minder os om, man godt må sige noget i mikrofonen
|
| Religion var en god ting, dengang vi bare var dyr, vilde dyr
|
| Nu er vi religiøse dyr uden tøjler og styr
|
| Hvor meget blod mon har flydt før i morgen gryr?
|
| På den her mystiske planet som vi bor på
|
| Går nogen af os rundt og slår hinanden ihjel
|
| Over land og penge og hvad vi ellers tror på
|
| Alle idéerne vi putter i os selv
|
| Vi har bildt os ind at guder har bestemt det
|
| Med at racer stikker dybere end hud
|
| Vi må simpelthen rent ud ha glemt det
|
| At når vi skær os, kommer der det samme ud
|
| Det må være klart at se, derfra hvor du er
|
| At her nede der går tiden alt for stærkt
|
| Ekspanderer vi til fler end vi kan være her
|
| Eller blir det klimaet der først går berserk?
|
| Tænk vi stadig ikke kan se vi er forbundet
|
| At vi kan slås om alt det der binder os sammen
|
| Landegrænserne har fanden opfundet
|
| Men det er os der har opfundet ham
|
| Og jeg gætter på at vi har haft behov
|
| For at tro på noget stort der består
|
| Og som regimerne kan sige gir dem lov
|
| Om hvad vi skal og må, uden vi forstår
|
| Timerne går
|
| Timerne går
|
| Eow de løber lissom heste
|
| Før man ser sig om er folk videre til det næste
|
| Man må holde ud og hænge i
|
| Og holde fast ved det som man kan li'
|
| Eller det man er bedst til
|
| Pludselig slutter festen, så skal man hjem
|
| Og så er det hårdt at være dem der har det skidt hvor de skal hen
|
| Der er altid dem der blir
|
| Tilbage og sir:
|
| Skal vi ikke lige feste lidt mer
|
| Kom lad os drikke den her
|
| For det kan være hårdt selskab at være alene
|
| Og jeg vil ha maximalt ud af hver en time
|
| Og yo de går hurtigere jo længere vi lever
|
| Der er ingen der kan vide, hvor meget tid vi får
|
| Timerne går
|
| Men hvor går de hen?
|
| Og hvornår kommer de gode af dem forbi igen?
|
| Og kan jeg komme med nogen af timerne hjem?
|
| Hvad sker der når det ringer ud fra timen?
|
| Timerne går
|
| Og blodet flyder for et ord
|
| År efter år
|
| Gør mennesket klar på mere jord
|
| Timerne går
|
| Og verden den er lige stor
|
| Mon vi forstår
|
| At dele den om 100 år? |