| Moren lægger røret på og græder lidt
|
| Kigger ud af vinduet med et alt for bange blik
|
| Har snakket med pansere, men de forsvarer dem ik'
|
| Og familien kommer først, så det her er blevet et mareridt
|
| Sønnen undrer sig, så far bliver spurgt
|
| «Far, hvorfor græder mor, er det noget jeg har gjort?»
|
| For verden er så larmende og stor
|
| Når man er 7 år, og stadig ik' har brændt sine broer
|
| Han svarer «Der' nogen der så lidt kan li' din far
|
| At du skal ringe til politiet hvis de viser sig
|
| Derudover må du ik' åbne døren for nogen
|
| Som du ik' kan genkende gennem dørspionen»
|
| Og sønnen er forvirret, for hvem var de vrede mennesker
|
| Men glemmer indtil det sker igen et par dage efter
|
| Gråd igen, og verden virker atter større
|
| Drengen har ondt I maven, han ved ik' hvad han skal gøre
|
| For det gør ondt når man ik' kan hjælpe
|
| Tankerne er ik' bekvemme, nærmere pis' betændte
|
| Men det' fastelavn, han smiler og viser tænderne
|
| Møder op I kostume og griner sammen med vennerne
|
| For han ka' ik' forklare det
|
| Så når de har slået på tønden vikler han boldtræet ind I sin jakke
|
| Lægger det bag reolen I entréen på sit barndomshjem
|
| Han vil ku' gøre noget hvis de truer mor og far igen
|
| Bare kom
|
| Jeg føler at de kigger på mig
|
| Hver gang mine øjne lukker
|
| Ved ik' om I ka' forstå mig
|
| Træd varsomt, homie du ka' bare komme
|
| Suger røg ned I mine lunger
|
| Mens stemmerne forstummer
|
| Ved ik' om I ka' forstå mig
|
| Men jeg bløder før mine venner bløder
|
| Jeg hører bank på min dør
|
| Jeg træder frem og jeg spør'
|
| Hvem det er jeg kan høre
|
| Han siger «det' bare mig»
|
| Jeg genkender den stem'
|
| Ved godt det' min ven
|
| Lukker ham ind I mit hjem
|
| Siger han har kvajet sig
|
| Han har fucket rundt
|
| Så nu' der et bundt
|
| Drenge der vil ham ondt
|
| De leger fangeleg
|
| Og det var bare dråben
|
| Så han vil skaffe et våben
|
| Som han ka' pege på dem
|
| Jeg råber straks nej
|
| Lad nu være at gøre noget du fortryder
|
| Som at få noget der skyder, og pege det på en forbryder
|
| Du ved jo godt at våben betyder
|
| At indsatsen flyver I vejret, hvor dumt det end lyder
|
| Men tingene står rimelig klart for han er desperat
|
| På nippet til at gøre noget dumt I en fart
|
| Sætter ham ned, han kæderyger noller
|
| Mens han tæller og folder de sidste penge fra hans bukselommer
|
| Der' få muligheder, for han er ude og skide
|
| Det' udlandet, konfrontation eller politiet
|
| Og sidste udvej er lig med problemer
|
| For bliver han stemplet som stikker får han klippet sine fingre
|
| Og han gider ik' bli' brændemærket
|
| Så det' konfrontation eller flugten over plankeværket
|
| Han er ik' badboy, bare ude hvor han ik' ka' bunde
|
| Efter et par beslutninger der var rimelig dumme
|
| Så jeg giver ham et kram, ingen af os siger noget
|
| Vil gerne ændre scenen, men chancen den er forbigået
|
| Gi’r ham alle mine kontanter og ser knægten løbe
|
| Mens han stadig er ét enkelt stykke, hvisker held og lykke |